Lang bridgeweekend på dejlige Femø

Tidspunkt: Weekend eller hverdage

Pris: kun kr. 1350,00 for 3 dage med fuld pension

Ideen er at give bridgespillere i små grupper en dejlig oplevelse på smukke Femø. Vores slogan er “Femø ligger der, hvor himlen kysser jorden”. Du bor på Højriis der er en gammel firlænget bondegård med toppede brosten beliggende ned mod Nørrebys gadekær. Der er indrettet galleri i den gamle svinestald ud til vejen og i gården og den ene af udlængerne er der sommercafé. På Højriis er der et særligt miljø med inde- og udecafé.

Indgangsparti til Højriis med hovedbygning, gård og have. Der er udendørs og indendørs sommercafé.

 

Lidt om Femø
På Femø er der bakket og frodigt, som naturbeskrivelsen i dan danske nationalsang – levende hegn med stynede popler, enge, moser og dejlige badestrande med rent vand med blå flag – små stier mellem husene og et pragtfuldt gadekær ved Højriis, hvor der også er en skulptur af Hanne Warming, der har bolig på Femø. Femø har sin egen rytme og tempo og vil man opholde sig her må man respektere de ældgamle spor, der stadig viser sig i den daglige adfærd – og det er nok charmen ved livet på Femø. Størrelsen er 1138 ha. med ca. 35 km offentlig vej. Et vejnet der indbyder til enten at vandre eller cykle i ro og mag og nyde de mange “landskabsbilleder”.

Landskabet er langt fra lollandsk snarere et stykke sjællandsk med bakker og dale. Den største “dal” var oprindeligt en fjord, det område der kaldes “Bækkenet”. I år 1900 blev det skilt fra Smålandshavet ved et dige og en sluse og blev opdyrket. Ifølge de gamle optegnelser skal der have været en havn nær Nørreby. “Bækkenet” ligger stedvis lavere end havoverfladen og blev fra 1890 – 1930 pumpet fri for vand, men først i 1931 blev Bækrenden udgravet og et mere stabilt motorpumpeværk opsat. Hver sommer afholdes der Kvindelejr, og Femø Jazz. Der er også en smuk gammel kirke med egen sognepræst. I Nørreby bor øens læge, der samarbejder med lægen på Fejø.

Galleri i gammel svinestald med sand på gulvet med dansk, international og lokal kunst samt en afdeling med originale smykker til damerne.

Lidt om bridgen
Jeg arrangerer typisk parturnering, enkeltmandsturnering og holdturnering. Men vi taler om det. Alle har indtil nu været vældig glade for opholdet og vi har mange gengangere. Du ankommer med færgen fra Kragenæs f.eks. fredag dag kl. 13.55 på Femø kl. 14.45. Du bliver inkvarteret og får kaffe/te og hjemmelavet æblekage. Herefter spiller vi kort og så er middagen klar. Efter middagen spiller vi videre og hygger os efter behov. Du betaler selv drikkevarer, under spillet til behagelige klub priser. Under middagen, der laves af vores kok koster vin kr. 110,- pr. flaske og fadøl 25,- for lille glas og 35,- for stort glas. Næste dag tager vi rundt og ser lidt på øen , kunsten, kirken, loppemarkedet og stranden. Jeg viser jer mit byggeprojekt, wellnescenter, restaurant og 6 lejligheder, der kun vil blive solgt til bridgespillere. Resten af dagen går med bridge og spisning, dejlig frokost og middag. Er vejret strålende bliver der tid til en dukkert eller en gå tur på stranden.

PROGRAM FOR 2019 Der er ingen bridgeweekender i år.

Det er klogt at bestille hurtigt.

JUNI 2018
15.-17. juni (udsolgt)

JULI 2018
13.-15. juli (udsolgt)
20.-22. juli (udsolgt)
27.-29. juli (udsolgt)

Bestil via mail, telefon eller kontaktformularen HER

NOGET PRAKTISK

Prisen er kr. 1350,00 pr. person i dobbeltværelse. Kr. 1550,00 for enkeltværelse. Betingelser er at vi alle hjælper hinanden med at dække bord, anrette rydde af bordet og sætte i opvaskemaskinen.

Færgereturbillet koster kr. 90,00 for voksen og kr. 190,00 for bil, hvis du ikke ønsker at parkere i Kragenæs og blive hentet af mig ved færgen.

Jeg bestiller alle billetter og betaler alle billetter og alt afregnes ved afrejse.

Har du mod på undervisning f.eks. få styr på systemkort og meldinger er det er specielt kursusophold, hvor du får grundsystemet lagt fast. Vi spiller delvis med lagte kort hvorefter vi gennemgår spil og taler om meldinger og spilleplan. Det er en praktisk måde at få gennemgået systemet på. Tillæg for kursus kr. 200,- Bare ring og få en sludder.

Er I min. 6 spillere kan jeg arrangere weekendophold midt i en uge:-)

Med venlig hilsen,
Poul Vestervig Poulsen