Bridge-Rejser.dk - Når bridge er en oplevelse!

Styr på systemet

Kursus på Femø for 8 spillere 9.-11. juli. Kr. 1.050,00

Emner:

Meldekortet. Er vi enige i det der står på kortet?

Genopfriskning af grundsystemet. Gennemgang af de almindeligste konventioner i moderne bridge.

Hvornår konkurrerer vi? Hvornår og hvordan viser vi ekstra styrke?

Med udgangspunkt i nogle små opgaver:” Hvilken styrke og fordeling viser meldingerne” gennemgås logikken i grundsystemet.

Det hele foregår på basis af almindelige turneringsspil med spilgennemgang af interessante spil, hvor vi ser på hvordan der er meldt og om der kunne være meldt anderledes og mere præcist.

Det gælder jo om at vi giver hinanden de bedste informationer om vores hænder.

Forløb.

Du ankommer om fredagen, får anvist dit værelse og får kaffe/the og hjemmelavet æblekage.

Herefter opgaverne ”Hvilken styrke og fordeling viser meldingerne” De løses af os alle i fællesskab med udgangspunkt i grundsystemet der gennemgås tillige med 2-3 af de almindeligste konventioner. Vi når også lige at se lidt på meldekortet. Dette foregår til middagen er klar. Efter middagen spilles almindelig turnering. Lørdag formiddag gennemgås nogle af spillene og vi ser på meldinger og spilleplaner. Så er der frokost. Efter frokost skal vi lige have lidt luft og på sightseeing og derefter spilles igen turnering til kaffetid. Herefter igen spilgennemgang og snak om alternativer og konventioner. Efter middagen Præmieturnering. Søndag efter morgenmad/brunch, lille turnering og uddeling af præmier. Færgeafgang 13.10.

Der tages forbehold for mindre ændringer og afvigelser, grundideen er at kursisterne kan få behandlet de problemer de har behov for at få taget op på kurset. Alle får udleveret materiale om de opgaver/løsninger og de konventioner der gennemgås, ligesom kurset starter med udlevering af et meldekort som indeholder både stærke og svage åbningsmeldinger.

Kurset gennemføres også for grupper på mindst 6 på andre tidspunkter end det anførte.

Site by Froghead